Sammenlign elpriser og find et nyt elselskab

Forskellen er, om prisen ligger fast eller bevæger sig. På en fast elpris betaler du den samme pris pr. kWh i hele aftaleperioden, mens en variabel pris følger spotprisen, der sættes på elbørsen og ændrer sig hvert kvarter.

En fast pris giver ro i budgettet, fordi du kender din pris på forhånd. Til gengæld lægger selskabet som regel en buffer oven i for at bære risikoen ved at love en fast pris, så gennemsnittet over et år ofte ender højere end på en variabel aftale.

En variabel pris svinger derimod med markedet. Den er lavere, når der er rigeligt med strøm, og højere, når efterspørgslen er stor, og det giver ofte en lavere gennemsnitspris for den, der kan leve med udsvingene.

Vær samtidig opmærksom på, hvordan selskabet afregner den variable pris. Nogle afregner dig for det, strømmen kostede i netop de kvarterer, hvor du brugte den, mens andre lægger et gennemsnit for hele måneden til grund.

Kort sagt handler valget om, hvad du vægter højest:

• Vælg fast, hvis du vil budgettere med en kendt udgift og undgå overraskelser, selv om det i snit kan koste lidt mere.
• Vælg variabel, hvis du kan leve med, at regningen svinger, og vil flytte noget af dit forbrug til de billige timer. Dem kan du følge under elpriser time for time.

Der findes ikke ét rigtigt svar. Har du elbil eller varmepumpe, kan du flytte forbrug og få mest ud af en variabel aftale, mens en lejlighed med jævnt forbrug mærker mindre forskel.

Spottillægget er det beløb, elselskabet lægger oven i spotprisen, og det er en af de få ting, der reelt adskiller selskaberne på en variabel aftale.

Selve spotprisen er markedets pris og den samme, uanset hvilket selskab du vælger. Tillægget er derimod selskabets egen pris pr. kWh, og det er her, du betaler mere eller mindre alt efter, hvem du vælger.

Derfor siger en lav annonceret pris ikke så meget i sig selv. Det er tillægget og det faste abonnement, der afgør, hvad du ender med at betale.

Forskellen kan lyde lille, men den løber op. Et tillæg på 8 øre mod 12 øre pr. kWh er ved et forbrug på 5.000 kWh om året en forskel på cirka 250 kr. om året inkl. moms.

Tillæg og abonnement rammer desuden forskelligt. Tillægget følger dit forbrug og vejer derfor tungest for et hus med elvarme eller elbil, mens abonnementet er det samme, uanset hvor meget strøm du bruger, og derfor fylder mest på en lille lejlighedsregning.

Vær også opmærksom på, at nogle selskaber kan ændre deres tillæg undervejs. Tjek derfor, hvad tillægget er nu, og ikke kun hvad det var, da aftalen blev indgået.

Der er ikke ét elselskab, der er billigst for alle. Hvad der er billigst, afhænger af dit forbrug og af, hvor i landet du bor, så det selskab, der er billigst for en lejlighed med lavt forbrug, er sjældent også billigst for et hus med elbil.

Derfor finder du svaret ved at regne på din egen husstand. Brug sammenligningen øverst, så ser du, hvilket selskab der er billigst for netop dig, og vil du gå i dybden, har vi en samlet oversigt over det billigste elselskab.

Svaret står heller ikke fast. Selskaberne justerer deres tillæg og abonnement, så det selskab, der lå lavest sidste år, gør det ikke nødvendigvis i dag.

Husk samtidig, at billigst ikke altid er det samme som bedst. Vil du veje prisen op mod bindingsperiode og aftalens øvrige vilkår, kan du se på det bedste elselskab.

Du får billigere strøm på to måder: ved at betale mindre for den strøm, du bruger, og ved at bruge den anderledes. For de fleste ligger den største gevinst i det første, fordi det kun kræver én handling i stedet for daglige vaner.

Den hurtigste vej er at skifte til en aftale med lavere tillæg og abonnement. Du finder den billigste for din husstand ved at sammenligne aftalerne på dit eget forbrug.

Har du en variabel aftale, kan du oven i det flytte en del af forbruget. Vasketøj, opvask og opladning af elbilen kan køre om natten, hvor både spotprisen og nettariffen typisk er lavest, så du sparer to steder på én gang.

Hvornår timerne er billigst i dag, kan du se under elpriser time for time.

At skrue ned for de største strømslugere hjælper også. Men det er aftalen, der sætter prisen ned hver eneste måned, uanset hvornår på døgnet du bruger strømmen.

Et introtilbud er ikke altid en god aftale, fordi den lave pris kun gælder en kort periode og derefter stiger. Tilbuddet er bygget til at fange dit blik med en billig start, men det er prisen bagefter, du kommer til at betale længst.

Mange tilbud giver for eksempel nul i abonnement eller et lavt tillæg i de første måneder og skifter så til en højere, almindelig pris. Er den pris blandt de dyrere, kan du ende med at betale mere over et år, end hvis du havde valgt en aftale, der var lidt dyrere i starten, men billigere resten af tiden.

Vurder derfor et introtilbud på tre ting:

• Hvad prisen er efter introperioden, og ikke kun hvad den er i tilbuddet.
• Om der følger binding med, så du ikke er låst, når den lave pris udløber.
• Hvad aftalen koster over et helt år, så de billige måneder ikke skygger for resten.

Vælger du alligevel et introtilbud, så noter, hvornår perioden udløber. Er der ingen binding, kan du skifte elselskab igen, inden prisen stiger, hvis du beder om skiftet et par uger før.

Et introtilbud kan sagtens være det billigste valg. Men det afgøres af prisen efter introperioden, ikke af startprisen.

Ja, i de fleste tilfælde kan du skifte elselskab, når det passer dig. På variable aftaler og spotaftaler er der sjældent binding, og så er du fri til at vælge en ny aftale, så snart du finder en bedre.

Du behøver ikke vente på et årsskifte, en regningsperiode eller en flytning, og der er ingen grænse for, hvor mange gange du må skifte. Finder du en bedre aftale to gange på et år, kan du tage dem begge.

Undtagelsen er en fastprisaftale med binding. Så kan du ikke frit skifte, før bindingsperioden er udløbet, og gør du det alligevel, kan der komme et opsigelsesgebyr.

"Når som helst" betyder dog ikke "med det samme". Du kan bede om skiftet, når du vil, men det træder først i kraft, når det nye selskab har overtaget leveringen.

Binding betyder, at du forpligter dig til at beholde aftalen i en bestemt periode. I den periode kan du ikke frit skifte til et andet selskab, og vælger du alligevel at gå, kan du blive opkrævet et opsigelsesgebyr.

Binding findes primært på fastprisaftaler. Selskabet låser en pris fast for dig og binder til gengæld dig til aftalen, så det er sikret, at du bliver i hele perioden. Variable aftaler og spotaftaler har sjældent binding, fordi prisen alligevel følger markedet.

Bindingsperiode og opsigelsesvarsel er ikke det samme. Bindingen siger, hvor længe du er forpligtet, mens varslet siger, hvor lang tid der går, fra du opsiger, til aftalen ophører. En aftale kan have begge dele.

Der er dog en grænse. Efter forbrugeraftaleloven kan du opsige en aftale om løbende levering med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter, at du indgik den, og der kan ikke aftales et længere varsel. (Kilde: forbrugeraftaleloven, § 28)

Bindingen fremgår af aftalens vilkår. Tjek derfor, hvor lang perioden er, og hvad det koster at træde ud af den, før du vælger aftalen.

Selve skiftet er gratis. Der er ingen gebyrer for at flytte din aftale fra ét selskab til et andet.

Den eneste undtagelse er, hvis du har en fastprisaftale med binding. Skifter du, før bindingsperioden er udløbet, kan dit nuværende selskab opkræve et opsigelsesgebyr, der kan æde en del af besparelsen.

Den slutafregning, du får fra dit gamle selskab, er derimod ikke et gebyr. Den dækker den strøm, du nåede at bruge, og et eventuelt mellemværende, hvis du har betalt aconto.

Tjek derfor din nuværende aftale for binding og opsigelsesgebyr, før du skifter. Står der ingen af delene, koster skiftet dig ingenting.

Et skift sker ikke samme dag, men det går hurtigt. Har du ingen binding, kan du kræve, at skiftet er gennemført senest tre uger efter din anmodning. (Kilde: elleveringsbekendtgørelsen)

De tre uger er en yderste frist og ikke en fast leveringstid. Skiftet kan sagtens ske hurtigere.

Selve tilmeldingen tager kun få minutter. Resten er behandlingstid, som du ikke selv skal holde øje med undervejs.

Har du derimod en aftale med binding eller et opsigelsesvarsel, kan skiftet først ske, når den periode er udløbet. Tjek derfor din nuværende aftale, før du regner med en bestemt dato.

Strømmen er typisk billigst om natten og midt på dagen og dyrest morgen og sidst på eftermiddagen. Om natten er forbruget lavt, og midt på dagen presser solcellerne prisen ned, mens de to dyre perioder opstår, når mange bruger strøm på samme tid. (Kilde: Energi Data Service, elspotpriser)

Den dyre periode sidst på eftermiddagen kaldes kogespidsen. Her er det ikke kun spotprisen, der er høj. Også nettariffen er sat op i de timer, fordi netselskaberne prissætter efter, hvor hårdt nettet belastes, så du betaler mere to steder på én gang.

Mønstret er dog kun en tommelfingerregel. Priserne fastsættes et døgn ad gangen for hvert kvarter, og morgendagens priser kendes først midt på dagen, så billedet skifter med vejr og vind.

Derfor er den eneste sikre måde at finde de billigste timer i dag at se de aktuelle priser under elpriser time for time.